Siden vi har startet vores samarbejde med Dimenzions har avisannoncer fået et meget mere rent og præcist udtryk som har været meget tydeligt lige fra dag ét. Annoncerne har altid et utroligt flot lay-out, - Hos Dimenzions bruger de gerne ekstra tid til det sidste touch. Der er ikke noget der er godt nok.. Det skal være rigtigt godt ellers laver de det om. Med Dimenzions som samarbejdspartner har vi et forum hvor vi kan lufte nye idéer og tanker, give hinanden et godt modspil, der ofte ender med en livlig debat hvor vi kommer ”hele vejen rundt” og sammen finder den løsning der passer til vores butik.
HARDER HERRETØJ

Variant 1:
Imødekommenhed er en by i Rusland - Jeg har gennem de sidste år haft samarbejde med Dimenzions Reklame- og Produktionsbureau. Mage til frække unge damer skal man lede længe efter - de gør aldrig hvad man ønsker, og ignorerer groft hvad man har at sige. De er bedrevidende og lægger ikke fingre imellem, når de skal fortælle, hvad de synes om en og ens idéer. At handle med dem er som have flere koner, som gør fælles front mod alt, hvad man har at sige.
HUSHJÆLPENS KØKKENCENTER & PUNKT 1

Variant 2:
Jeg har gennem mange år benyttet mig af Dimenzions Reklame- & Produktionsbureau. Jeg oplever dem som meget professionelle, idérige og løsningsorienterede. Jeg synes og føler, at de altid har den fornødne tid til at hjælpe med ens idéer, og de har en indsigtsfuld evne til at fange og udføre de budskaber, jeg ønsker at kommunikere ud til mine kunder - ikke bare visuelt men også tekstmæssigt. Jeg har præsenteret dem for mange slags idéer gennem årene, og alle er blevet løst til min store tilfredshed, både store som små. Jeg kan på det varmeste anbefale Dimenzions.
HUSHJÆLPENS KØKKENCENTER & PUNKT 1

 

Når man som tekstforfatter giver sine velvalgte ord og løse idéer til en grafiker, der skal få det samlede produkt til at folde sig smukt ud, er det en virkelig tillidssag. Hos de festlige piger i baghuset i Guldsmedgade, er der altid godt humør, åben dialog og levering til tiden. Dimenzions har jeg samarbejdet med om en lang række opgaver, og det er anbefalelsesværdigt.
BENT ULRIKKEHOLM, Freelance journalist og tekstforfatter

Når man samarbejder med Helle og Nina i Dimenzions føler man sig i gode hænder - professionelt og personligt. Det er deres fortjeneste, at Two L´s hjemmeside har fået præcis det udtryk, som vi ønskede. De har en klar forståelse for den historie, vi ønsker at fortælle vores  kursister. Samtidig er det skønt, at man altid bliver mødt med åbenhed og et sprudlende humør af de to herlige kvinder.
LONE SVEJSTRUP - konsulent og instruktør - TWO L´s


”To friske reklamepiger med ben i næsen, kridt på skoene og masser af godt humør.” 
PEUGEOT RISSKOV

Starthjælp - Da jeg skulle starte min forretning, fik jeg Dimenzions anbefalet og var egentlig ikke klar over, hvad et reklamebureau kunne bruges til. Men jeg har fået lavet det fineste logo; der var kontakter til skiltemaler og vinduesklæb; jeg fik lavet de flotteste invitationer og løbesedler til receptionen og selv cavaen blev leveret til døren; Jeg har fået hjælp til min hjemmeside og har fået lavet de mest fantastiske annoncer og der er blevet handlet gode priser hjem. Dimenzions er dygtige til at lave logo og annoncer mm, så det afspejler mig og min forretning og samtidig giver blikfang. Som aleneindehaver af min forretning har jeg nydt rigtig godt af den støtte og hjælp jeg har fået. Selvom ansvaret alene er mit for min forretning, har det været dejligt og trygt at have Dimenzions som en slags sparringspartner. Jeg syntes, det er dejligt at ringe til Dimenzions. Der er altid godt humør, og ingenting er for dumt eller overflødigt at ringe om. Så nu har jeg fundet ud af, hvad jeg kan bruge et reklamebureau til.
SKO´EN
 


Dimenzions Reklame- og produktionsbureau | Guldsmedgade 23, baghuset | 8000 Aarhus | +45 60 12 78 79 | info@dimenzions.dk